Præsentation af Chanel

Chanel er noget af det kønneste og mest bedårende der er skabt i denne verden. Hun er ekstrem kærlig, elsker krammer og masser af kys på halsen, holder man op et sekund kommer hun snigende og tilbyder forsigtigt sin hals, eller krævende tvinger ens hånd ned på hendes mave med en pote så man kan fortsætte det man åbenbart helt havde glemt var meget vigtigt, nemlig at nusse hendes mave.

Hendes holdning til tilværelsen er helt klart, hvorfor gå hvis man kan løbe, hun besidder i den grad et meget højt energi niveau, men man kan vel sove når man bliver gammel og svagelig. På hjemmebane er hun fræk som en slagterhund, men på udebane er hun overfor mennesker og dyr meget usikker og forsigtig, har det faktisk bedst hvis alle lige vil træde et par meter væk med undtagelse af Gaby, mor og far, men har også været overfaldet et par gange.

Hendes jagt instinkt er helt ekstremt, og hun elsker at løbe ud over stepperne og bare strække ud alt imens området bliver eftersøgt for eventuelt vildt. Men det fedeste i hele hendes tilværelse vil uden tvivl være hendes agility, det er her hun stråler som den lille stjerne hun er.

 

Livslinie

Født: Den 25 september 2009 kl. 09.00 med en helt perfekte fødselsvægt på 210 gram. Hun kom sidst til verden af et blenheim kuld på sammenlagt fire. (tre drenge og så Chanel).

Død: Den 2. november 2021 kl. 10:30. Chanel var nu på et stadie i hendes kræft, hvor tiden til at give hende den ultimative gave og sende hende over regnbue var kommet. Vi kunne ikke længere se bort fra, at hun havde skænket os et fantastisk langt og begivenhedsrigt liv, Dertil kunne vi så lægge at hendes gode lille hjertet, som ikke længere var så lille endda, da det efterhånden var forstørret til en pæn stor Labradors hjerte. Hun vil aldrig blive glemt, og intet vil kunne udfylde det tomrum hun nu har efterladt i mit hjerte, æret være hendes minde.

Navngivet: Chanel er opkaldt efter parfumen Chanel no. 5. Vi mente ligesom Marilyn Monroe, at Chanel var det eneste nødvendige i vores tilværelse. Det er nemlig meget let at lade sig forfører af Chanels skønhed, charme og kærlige sind

 

.