CityCavalier aktuelt i 2020

Med hele to firbenede seniorer i huset, hvoraf den ene i den grad er dømt hjertehund. Må det være tid til at se sig om efter en sport, hvor det er muligt at give især Chanel en fornuftig alderdom. Chanel har jo hele sit liv været en rigtig arbejder hund, og til trods for hendes helbreds udfordringer vil hun fotsat inderligt gerne udrette noget på en træningsbane. Men man skal passe godt på hende, for hun har aldrig selv været i stand til at stoppe, hun vil langt hellere falde død om. Det fede er jo så, at der rent faktsik er kommet en ny sport til Danmark, den er så ny, der i skrivende stund end ikke findes et regelsæt. Hoopers hedder det, og her burde selv gamle hunde og mennesker kunne være med. Dog må vi nok først som sidst se i øjenene at denne sport nok igen primært kommer til at henvende sig til Borderen. Jeg vil dog gerne give det en chance, da jeg er sikker på, at denne sport vil blive ekstrem populær. Så årets målsætning må være at forsøge at tilegne mig viden om denne nye sport og så påbegynde noget træning med husets ældste Cavalier.

Året der gik

Et udfordrende år for mange andre, skulle vise sig at blive et kæmpe plus for vores lille famile. Min helbredstilstand er endelig vendt 180 grader. Jeg har tabt hele 19 kilo i dette år alene. sammenlagt med sidste års vægttab ender jeg samlet på 25 kilo og vægten går fortsat nedad. Min kondition har i denne forbindelse også fået et gevaldigt boost. Eksempelvis løb jeg i oktober/november sammenlagt godt 88 kilometer. Som i tillæg har resulteret i mere energi, der har kunnet bruges på vores skønne piger. Der har været mulighed for intro til Hoopers og det er bestemt også blevet til agility træning på hygge niveau i haven. I den forbindelse må det siges at være luksus at være i besiddelse af en top professionel bane. Savner dog en hel del at få den personlige undervisning, da jeg efter en ufrivillig uendellig lang pause er en hel del rusten i begrebet Agility. Det er efterhånden blevet hverdag med hensyn til Zivas helbred, selv om det lyder barskt at sige dette. Vi har dog endnu ikke kastet håndklædet i ringen med hensyn til. at finde en løsning der kan afhjælpe hendes epilepsi diagnose.   

Nedenfor vises mærkedage over årets begivenheder

 

23. Februar 2020. Hoopers intro kursus

Man skal aldrig være bange for at lære nyt. Og ingen tvivl om at denne sport nok skal blive et kæmpe hit. Jeg havde Katie med, da Chanel som egenligt var tiltænkt denne udfordring er total døv og hjertehund. Hun skal derfor skånes når det kommer til indlæring, ikke kun for hund men i denne omgang primært for ejer. Og man kan ikke andet end blive endda ekstremt meget betaget over Hoopers. Endvidere er det til at komme til for penge, end hvis vi foreksempel sammenligner med Agilityen. Hvor udstyr koster spidsen af en jetjager. Det var en fantastisk oplevelse, og jeg nød at komme ud og indhente ny viden og erfaring igen. Har lovet mig selv, dette kursus bestemt ikke skal blive det sidste for mig. Kunne nærmest gå på vandet efterfølgende. Så skønt at jobbet kunne give hul til at gøre denne oplevelse muligt.